Københavns Tømrerlaug

SENESTE NYHEDER

Årsrapport 2016

Årsrapport 2016 KTUÅrsrapport 2016 LUL

Læs mere

Årsrapport 2015

Se vores Årsrapport

Læs mere

Historisk udstilling om tømrerfaget - på Rådhuspladsen

Fra mandag den 30. november til fredag den 4. december har københavnerne mulighed for at se, hvorledes byens tømrerfag har udviklet sig gennem de sidste 500 år. Det sker i et stort telt på Rådhuspladsen – ved siden af byens juletræ.

Læs mere

Dansk Byggeri

SENESTE NYHEDER

Planlov sikrer boliger til studerende

Erhvervsminister Brian Mikkelsen lover med ny planlov at fjerne vækstbarrierer og åbne for nye udviklingsmuligheder i landdistrikter, inden for turisme og i detailhandelen. Dansk Byggeri hæfter sig i første omgang ved, at der åbnes for at bygge flytbare, midlertidige boliger

 

Læs mere

Rekordlav inflation er en gave til økonomien

Den rekordlave inflation i 2016 indebærer, at forbrugerne i øjeblikket får betydeligt mere ud af lønkronerne. Hver eneste dansker havde i 2016 ca. 3.000 kr. mere til rådighed til sig selv i forhold til 2009-2012

 

Læs mere

Tømrerlaugets historie

Københavns Tømrerlaug er et af Danmarks ældst eksisterende laug. Siden 1515 har lauget forenet respekten for det gode håndværk med forståelse for nutidens og fremtidens krav.

 

Ser vi tilbage på indholdet af den første laugsskrå fra 1515, viser det sig, at der i hvert fald ikke socialt kan have været det store skel mellem tømmermænd og mestre i København. De arbejdede side om side, og i skråen står der, at mester skal have 4 skilling i løn for hver søgnedag, han arbejder om sommeren.
Mestersvenden og de andre svende skal have fra 7 hvid til 3 skilling. Da det på den tid var skik og brug, at bygherren sørgede for kosten til svendene, har der ikke været nogen væsentlig afvigelse mellem mesters og svends indtjening.

 

Forklaringen kan være, at Københavns Tømrerlaug ikke på dette tidlige tidspunkt var anerkendt som selvstændigt laug blandt de øvrige københavnske. Tømrernes oldermand var for eksempel ikke med, når de øvrige laugs oldermænd skulle forhandle med kongen eller deltog i andre højere sociale sammenhænge. Først i skråen af 1575 står det helt klart, at Københavns Tømrerlaug nu er et selvstændigt laug, der nyder samme anseelse som byens andre laug.

 

I denne skrå indføres Mesterstykket. Det var et stort fremskridt, fordi det blev en garanti for, at laugets medlemmer kun bestod af kvalificerede tømrermestre.

 

For at forstå den fulde betydning af Mesterstykket skal man vide, at læretiden i tømrerfaget kun var på ét år. Der var ikke – som i mange andre fag – krav om, at svenden skulle arbejde i et vist antal år hos en mester, før han kunne blive selvstændig. Tømreren må også dengang have været en meget dygtig håndværker, når han efter så kort læretid var i stand til at bære det fulde ansvar for sit arbejde.

 

Laugsskrå: Ordet ’skrå’ er en middelalderlig lov eller vedtægt for et mindre område, for eksempel et laug. Oprindelsen er det nedertyske ord ’schrât’, som betyder et ’afskåret stykke’.

 

Hvid: Mens møntbetegnelsen ’skilling’ blev brugt op til slutningen af 1800-tallet, så gik ’hvid’ af brug langt før. Oprindelig gik der tre hvid på en skilling. Udtrykket ’ikke en hvid’ kan dog stadig høres – i betydningen ’ikke en rød øre’!

 

Christian 2.

Danmarks konge i Laugets stiftelsesår 1515

Til forside
logo-jubilaeum
 
Brugernavn:
Adgangskode:

Københavns Tømrerlaug  ⁞  Søndermarksvej 13, 2500 Valby  ⁞  Telefon: 36 30 88 66  ⁞  Fax: 36 44 21 26  ⁞  E-mail: info@kbh-tomrerlaug.dk