Københavns Tømrerlaug

SENESTE NYHEDER

Årsrapport 2016

Årsrapport 2016 KTUÅrsrapport 2016 LUL

Læs mere

Årsrapport 2015

Se vores Årsrapport

Læs mere

Historisk udstilling om tømrerfaget - på Rådhuspladsen

Fra mandag den 30. november til fredag den 4. december har københavnerne mulighed for at se, hvorledes byens tømrerfag har udviklet sig gennem de sidste 500 år. Det sker i et stort telt på Rådhuspladsen – ved siden af byens juletræ.

Læs mere

Dansk Byggeri

SENESTE NYHEDER

Planlov sikrer boliger til studerende

Erhvervsminister Brian Mikkelsen lover med ny planlov at fjerne vækstbarrierer og åbne for nye udviklingsmuligheder i landdistrikter, inden for turisme og i detailhandelen. Dansk Byggeri hæfter sig i første omgang ved, at der åbnes for at bygge flytbare, midlertidige boliger

 

Læs mere

Rekordlav inflation er en gave til økonomien

Den rekordlave inflation i 2016 indebærer, at forbrugerne i øjeblikket får betydeligt mere ud af lønkronerne. Hver eneste dansker havde i 2016 ca. 3.000 kr. mere til rådighed til sig selv i forhold til 2009-2012

 

Læs mere

Tømrerprisen


Vinder af Tømrerprisen 2017

Tømrerprisen 2017 blev onsdag d. 7. juni kl. 14.30 uddelt til Danmarks Tekniske Universitet sammen med arkitektteamet Rørbæk og Møller Arkitekter / Christensen & Co. Arkitekter for det nyopførte “Biosfæren”. Prisoverrækkelsen skete i Biosfæren - Bygning 202 på DTU


Læs mere om Tømrerprisen 2017 HER




Formålet med Tømrerprisen er at belønne personer, firmaer, organisationer eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i et byggeri, hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel.

 

Tømrerprisen kan også gives ved nytænkning og dristig arkitektur, hvor træ er hovedbygningsdelen. Det er et krav, at både håndværk og materialer er af høj kvalitet.
Tømrerprisen er på 150.000 kroner

 

Prisen er muliggjort via en donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.

 

Tidligere Vindere:

2010

2009

 

 

Genopført bindingsværk prisbelønnes med Tømrerprisen 2016

 

Københavns Tømrerlaug har i dag belønnet Frilandsmuseet i Lyngby med Tømrerprisen 2016 for genopførelsen af Stenstruphuset.

I 1684 opførte præsten i Stenstrup nordvest for Svendborg på Fyn huset som enkesæde for pastoratet. Huset lå ved siden af kirken og der blev efterfølgende bygget et tilsvarende hus på nabogrunden. Husene skulle tjene som legatboliger for præstens egen slægt og for præstekaldets enker – og fungerede som sådanne frem til 1905, altså i 220 år.

I 1938 overdrog ejeren huset til Frilandsmuseet, som registrerede husets enkeltdele, skilte det og lagde det i depot. Det andet og tilsvarende hus ligger stadig i Stenstrup og er i dag fredet.

 

Læs mere om prisoverrækkelsen

 

Tømrerprisen 2015 uddelt til 3 prismodtagere

 

Oldermand Flemming Kjærgaard motiverede i sin tale for valget af de 3 prismodtagere – og sagde bl.a.:

”Københavns Tømrerlaug kan i år fejre 500-året for sin stiftelse. Derved er lauget Danmarks ældste organisation – eller om man vil institution inden for byggeerhvervet.

På den baggrund fandt Priskomitéen, at det havde god mening at benytte dette års prisuddeling til at signalere, at vi ikke kun er fortid og historie. Eller udtrykt på en anden måde: Når vi har været her så længe, kan det især forklares med, at vi i tømrerfaget op gennem tiden har formået at omstille og tilpasse sig os en omfattende materialeteknologisk udvikling. Selv om der har været lange perioder, hvor træ som byggemateriale har spillet en mindre og mindre rolle, har vi i faget kunnet ”adapte” så mange nye materialer og udvikle den nødvendige faglighed, at vi stik imod alle odds er gået hen og blevet det største af de gængse byggefag. Prisen går derfor i år til hele 3 prismodtagere, der hver på sin måde har bidraget til nytænkning af træs anvendelse i byggeriet.”


Læs her mere om prisoverrækkelsen og hvem der har modtaget Tømrerprisen 2015

 


Tømrerprisen 2014 går til Rungstedgaard

 

Priskomitéen har besluttet, at Tømrerprisen 2014 skal tildeles de to hovedaktører bag opførelsen af hotelfløjen på Forsikringsakademiets kursus- og konferencecenter Rungstedgaard i Nordsjælland, arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg og entreprenørfirmaet HP BYG.

 

Læs mere om tømrerprisen 2014 her

 

Kræftens Bekæmpelse får Tømrerprisen 2012

(Foto: Hejmdal i Aarhus udløser Tømrerprisen 2012 til Kræftens Bekæmpelse (Foto: Kræftens Bekæmpelse)


14. november 2012: Kræftens Bekæmpelse modtager i dag Tømrerprisen fra Københavns Tømrerlaug. Prisen, der er på 150.000 kr., bliver overrakt af oldermand Flemming Kjærgaard til administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen som anerkendelse af de bygningsmæssige kvaliteter i Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter Hejmdal i Aarhus. Centret er designet af den kendte amerikanske arkitekt Frank Gehry i samarbejde med Cubo Arkitekter.

 

Læs mere om Tømrerprisen 2012 her.


Priskomiteen udtrykker samtidig anerkendelse af Kræftens Bekæmpelses Projekt Livsrum, som omfatter opførelsen af syv nye kræftrådgivningscentre i Danmark.


- Komiteen har noteret, at de første af de syv centre anvender træ i udpræget grad, og vi ønsker med Tømrerprisen 2012 at tilskynde til, at samtlige syv centre vil få træ som et gennemgående byggemateriale.


Det siger tømrerlaugets oldermand, Flemming Kjærgaard.


Administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse, glæder sig over prisen og understreger hensigten om at bygge i træ:


- Rammerne i rådgivningscentrene skal være lyse og imødekommende. Derfor er det vigtigt for os, at netop træ er et vigtigt element i kræftrådgivningerne. Træ signalerer varme, og det er dejligt, at kvaliteterne ikke blot bliver bemærket af kræftpatienterne, men også af fagfolk, som sætter pris på godt byggeri… Bogstaveligt talt.


Tømrerprisen er etableret på grundlag af donationer fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.
Henvendelse om denne meddelelse: Oldermand Flemming Kjærgaard, 23 24 38 80
Administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen, 35 25 75 01


Læs mere på
www.kbh-tomrerlaug.dk
www.cancer.dk
www.livsrum.dk

 

 

Byggeri i verdensklasse udløser Tømrerprisen 2009


 

Farum, 28. oktober 2009:

Henning Larsens Architects modtog i dag sammen med tømrer- og snedkerfirmaet Jakon Tømrerprisen 2009. Prisen, der er på i alt 150.000 kr., blev uddelt af Københavns Tømrerlaug i den bygning, der har udløst prisen: Klubhuset til The Scandinavian Golf Club. Huset og golfanlægget ligger på den tidligere Farum Kasernes øvelsesterræn, hvor golfarkitekten Robert Trent Jones Jr. har skabt to 18 hullers baner i international klasse.

 

Formanden for priskomiteen, oldermand for Københavns Tømrerlaug Flemming Kjærgaard, motiverede valget således:

 

”Med arkitekt Søren Øllgaard i spidsen har Henning Larsens tegnestue designet et mesterværk, som ligger et sted mellem Frank Lloyd Wrights supervillaer og den funktionelle skandinaviske arkitektur. Klubhuset er med store udkragninger, dristige linjer og en kombination af få, men udsøgte materialer en nydelse at beskue og at opholde sig i. Jeg vil gerne takke Søren Øllgaard og hans hold fra Henning Larsen Architects for, at de med dette hus har levet op til de høje krav, som skal opfyldes for at modtage Tømrerprisen.”

 

Prisen uddeles i år for første gang og er blevet mulig takket være en donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.

 

Projektleder Teddy Pedersen modtog den anden halvdel af prisen på Jakons vegne og fik disse ord med på vejen af oldermand Flemming Kjærgaard:

 

”Du kan sammen med dit hold se tilbage på en usædvanligt krævende opgave, som er udført med præcision og sans for både detalje og helhed. I har fået lov at arbejde med ædle materialer – med de muligheder og de forpligtelser, det giver. I har skabt et hus, der i mange år fremover vil stå som et monument over det bedste, dansk håndværk kan præstere.”

 

 

 

Søren Øllgaard

MAA Arch.

Creative Manager Nordic
Henning Larsen Architects

 

 

Teddy Pedersen

Projektleder
Jakon A/S

 

Læs om Tømrerprisen 2009

 

 

Danmarks Tekniske Universitet sammen med arkitektteamet Rørbæk og Møller Arkitekter / Christensen & Co. Arkitekter 


Oldermand Flemming Kjærgaard med de 3 prismodtagere, fra venstre Professor Poul Henning Kirkegaard, Dir. Martin Manthorpe, NCC og Ark. Mads Mandrup, C.F. Møller

 

 

NCCs tømrersjak der har bygget Dome of Vision var med til prisoverrækkelsen – i midten med briller Martin Manthorpe

 

Medlemmerne af priskomiteen er:

 

Samt Lars Ole Hansen, formand for Bygherreforeningen (ingen billed).

The Scandinavian Golf Club er endnu ikke færdiggjort. Nærmere information vil blive offentliggjort på www.thescandinavian.dk

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Indstil projekt til tømrerprisen....


 
 
 
Til forside
logo-jubilaeum
 
Brugernavn:
Adgangskode:

Københavns Tømrerlaug  ⁞  Søndermarksvej 13, 2500 Valby  ⁞  Telefon: 36 30 88 66  ⁞  Fax: 36 44 21 26  ⁞  E-mail: info@kbh-tomrerlaug.dk