Laugets historie
Københavns Tømrerlaug er et af Danmarks ældst eksisterende laug
Siden 1515 har lauget forenet respekten for det gode håndværk med forståelse for nutidens og fremtidens krav.
Ser vi tilbage på indholdet af den første laugsskrå fra 1515, viser det sig, at der i hvert fald ikke socialt kan have været det store skel mellem tømmermænd og mestre i København. De arbejdede side om side, og i skråen står der, at mester skal have 4 skilling i løn for hver søgnedag, han arbejder om sommeren.
Mestersvenden og de andre svende skal have fra 7 hvid til 3 skilling. Da det på den tid var skik og brug, at bygherren sørgede for kosten til svendene, har der ikke været nogen væsentlig afvigelse mellem mesters og svends indtjening.
Forklaringen kan være, at Københavns Tømrerlaug ikke på dette tidlige tidspunkt var anerkendt som selvstændigt laug blandt de øvrige københavnske. Tømrernes oldermand var for eksempel ikke med, når de øvrige laugs oldermænd skulle forhandle med kongen eller deltog i andre højere sociale sammenhænge. Først i skråen af 1575 står det helt klart, at Københavns Tømrerlaug nu er et selvstændigt laug, der nyder samme anseelse som byens andre laug.
I denne skrå indføres Mesterstykket. Det var et stort fremskridt, fordi det blev en garanti for, at laugets medlemmer kun bestod af kvalificerede tømrermestre.
For at forstå den fulde betydning af Mesterstykket skal man vide, at læretiden i tømrerfaget kun var på ét år. Der var ikke – som i mange andre fag – krav om, at svenden skulle arbejde i et vist antal år hos en mester, før han kunne blive selvstændig. Tømreren må også dengang have været en meget dygtig håndværker, når han efter så kort læretid var i stand til at bære det fulde ansvar for sit arbejde.
Laugsskrå: Ordet ’skrå’ er en middelalderlig lov eller vedtægt for et mindre område, for eksempel et laug. Oprindelsen er det nedertyske ord ’schrât’, som betyder et ’afskåret stykke’.
Hvid: Mens møntbetegnelsen ’skilling’ blev brugt op til slutningen af 1800-tallet, så gik ’hvid’ af brug langt før. Oprindelig gik der tre hvid på en skilling. Udtrykket ’ikke en hvid’ kan dog stadig høres – i betydningen ’ikke en rød øre’!
Oversigt over laugets oldermænd
1588-1648 – Christian IV
- Claus Bach
- Bertel Christensen
- Jens Jylland
- Jørgen Werner
- Peter Hansen
- Søren Nielsen
- Hans Zeug
- Jørgen Hansen
- Per Christensen
- Daniel Baltzersen
- Jens Petersen
1648-1670 Frederik III
- Bendix Kleinow
- Jens Nielsen
- Søren Jensen
- Tobias Hebenstreit
- Lauge Tommesen
- Haagen Olsen
- Povl Geltz
- Michel Liebster
- Hans Hansen
- Jørgen Rasmussen
- Morten Sørensen
- Lauge Tommesen
- Søren Jensen
- Christen Nielsen
- Povl Christensen
- Bertel Petersen
- Christen Jensen
- Bertel Petersen
- Niels Andersen
- Jokum Løbis
- John Ambjørnsen
1670-1699 Christensen V
- Søren Sharup
- Morten Sørensen
- Niels Andersen
- Bertel Pedersen
- Hans Nielsen
- Niels Svendsen
- Jeronimus Rachlev
- Ole Arvedsen
- Christen Nielsen
- Jens Zachariasen
- Hans Nielsen
- Børge Petersen
- Hans Hansen
- Børge Carlsen
- Rasmus Hansen
- Christoffer Brøchner
- Oluf Ibsen
- Børge Larsen
- Ole Pedersen
- Anders Bentzen
1699-1730 – Frederik IV
- Jens Peter Randløf
- Povl Mogensen
- Nicolai Finche
- Albert Lobis
- Nicolai Olsen
- Niels Sørensen
- Povl Olsen
- Peter Nielsen Basse
- Jens Pedersen Exsted
- Niels Sørensen
- Povl Olsen
- Niels Nielsen
1730 – 1746 – Christian VI
• Johan Engelsen
• Gabriel Sørensen
• Hans Andersen
• Johan Boye Junge
• Jacob Ivers
• Jens Pedersen Wisborg
• Hans Jørgen Oschatz
1746-1766 – Frederik V
• Peder Rasmussen
• Rasmus Rasmussen
• Johan Andreas Pfützner
• Johan Magens
• Peter Andersen Møller
• Joseph Zuber
• Niels Roehr
• Nicolaus Hansen
• Georg Volmeister
• Mathias Henchel
1766-1808 – Christian VII
• J.P. Boye Junge
• Georg Volmeister
• Andreas Pfützner
• John Christopher Wahl
• John Christopher Suhr
• Peter Pfüntzner
• Johan Volmeister
• Niels Zimmer
• Peter Wangede
• Hans Weile
• Joh. Christopher Wahl
1808 -1839 – Frederik VI
• Hans Weile
• Henrik Thyberg
• Johan Christian Kerrn
• Jens A. Kofoed
• Frits Christian Balsløv
1839-1848 – Christian VIII
• Carl Wilhelm Wahl
1848-1863 – Frederik VII
• Joh. Ambr. Kofoed
• Johan Henrik Meyer
• Hans Peter Møller
• Frederik C. W Tagmæcia
1863-1906 Christian IX
• Fr. Emil Kerrn
• Johan Wilhelm Unmack
• Harald Julius Dobel, R.
• Ferd. C. Hansen, R
• C.A. Tesch
1906-1912 – Frederik VIII
• O. V. Keyser, R
1912-1947 – Christian X
• Silius Johansen, R, P.P.
• Einer O. Nielsen, R
1947-1972 – Frederik IX
• Georg Strigel Nielsen, R. P.P.
• A.C. Christensen
• Knud Hansen, R. P.P.
1972 – Margrethe II
• Ejner Faursby
• Poul-Erik Pedersen, R.P.P.
• Kaj Christiansen
• Georg Wohlers, R.
• Flemming Yde Kjærgaard
• Henrik Dyssel
• Michael Bach Sørensen
